Beskyttet: Byretten i Kolding: 38-årig mand får betinget dom for indhold i pengeskab
”Det er jo en klassisk borgersag kontra storkapital”
Lige fra første gang Aarhus Kommune forhører sig ved Kolt-Hasselagers fællesråd om en ny lokalplan for en bebyggelse med en Rema 1000 og boliger på hjørnet af Elmetoften og Hovedvejen, har formand Karen Balling Radmer og resten af byen kæmpet imod den. Men efter flere høringer og foretræde ved Teknisk Udvalg bliver lokalplanen alligevel vedtaget, og tilbage står et uforstående lokalsamfund.
Af Emil Øer Nørgaard Mouritsen
I februar 2019 vedtager bestyrelsen i Kolt-Hasselager fællesråd en udviklingsplan for området på baggrund af en række borgermøder, hvor alle havde mulighed for at komme til orde og fremsætte deres ønsker for området. Et af de ønsker, som vedtages i udviklingsplanen, var at centrere byens indkøbsmuligheder omkring Superbrugsen på Kolt Østerbakken:
”Der ønsker vi vores handel samlet med henblik på, at det også skaber fællesskab og mulighed for mere handel og flere små butikker. To dagligvarebutikker tæt på hinanden øger faktisk handlen, det er der undersøgelser, der viser,” siger formand for fællesrådet, Karen Balling Radmer.
Så da Aarhus Kommunes Teknisk Udvalg første gang forhører sig ved fællesrådet om en lokalplan, der vil ligge en Rema 1000 et helt andet sted, var fællesrådet naturligvis imod denne plan, som de også gav udtryk for.
Teknisk Udvalg vælger dog i første omgang at gå videre med lokalplanen, der igangsætter et større klagemål for fællesrådet og resten af lokalbefolkningen:
”Vi afholder et borgermøde med Rema 1000 og politikerne, så de kunne høre, hvad befolkningen sagde til det her forslag. Så tager vi kontakt til Teknisk Udvalg og fortæller hver eneste politiker i udvalget, hvor meget vi er imod det her. Så kommer selve lokalplanen til forslag, og der afgiver vi høringssvar.”
I alt afgives 12 høringssvar fra borgere og institutioner i Kolt-Hasselager, hvoraf kun ét af dem er positivt stemt overfor kommunens forslag. Noget af det, kritikken også går på, er, at mange frygter den øgede trafik, den nye Rema 1000 vil tilføre til den allerede trafikerede Hovedvejen. Frygten bunder blandt andet i, at mange skolebørn hver dag krydser den vej på vej til og fra skole og fritidsaktiviteter.
I sidste ende søger fællesrådet om foretræde ved Teknisk Udvalg, der er en mulighed for privatpersoner til at få et møde med udvalget om en given sag, hvor de kan fremlægge deres synspunkter, og udvalget kan stille spørgsmål.
Illustration af Superbrugsen hvor fællesrådet ønskede placeringen af den nye Rema 1000, og hvor lokalplanen foreslog, den skulle ligge.
Hensyn til lokalsamfundet
Det ender som bekendt med, at lokalplan 1127 vedtages af Teknisk Udvalg. Af referatet fremgår det, at det kun er Viggo Jonasen, daværende medlem af byrådet for Enhedslisten, som stemmer mod lokalplanen med henvisning til Kolt-Hasselagers fællesråds modstand mod planen.
Op til den endelige afstemning om lokalplanen var fællesrådet i dialog med Rema 1000, som gik på at indgå nogle fælles kompromiser for udarbejdningen af bygningen, i så fald lokalplanen gik i gennem. Men efter lokalplanen stemmes i gennem, er fortællingen en anden:
”Siden lokalplanen blev vedtaget, har det ikke været muligt for os at få kontakt til Rema 1000 til trods for flere sms’er, mails og opringninger,” fortæller Karen Balling Radmer.
Tilbage står et uforstående lokalsamfund, der undrer sig over hvilke hensyn, der vejer tungest, når politikerne skal tage beslutninger. Vedtagelsen om at gennemføre lokalplanen har også haft konsekvenser for to lokale erhverv. De har skullet finde nye lokaler at drive forretning i, da deres forretninger lå på den grund, den nye bygning skal opføres på:
”Hvad er det for hensyn, som vi ikke ved, hvad er, som skulle være vigtige nok til, at man gør noget, som 7600 mennesker ikke vil have? Men det er jo en klassisk borgersag kontra storkapital.”
Karen Balling anerkender dog, at der kan være enkelte, som synes, det er en god ide, at der kommer en Rema 1000 til byen, men ikke tør sige det højt grundet den brede enighed i lokalbefolkningen om, at konsekvenserne opvejer fordelene.
Medlem af Teknisk Udvalg Gert Bjerregaard (V) ønskede ikke at kommentere på, hvorfor han og flere andre i Teknisk Udvalg vedtog lokalplanen, selvom Kolt-Hasselager fællesråd og flere beboere udtrykkede bekymring omkring den.
“Det er sådan lidt ligesom at bade sig i kærlighed”
Clairvoyance hjalp Karina Søgaard med at overkomme stress. Hun hjælper både andre mennesker og sig selv gennem hendes clairvoyancesessioner, hvor begge parter ofte forlader mødet med fornyet energi og ro i sig selv.
Et liv med fodbold eller et liv med venner?
Marie Gasbergs teenageår har i høj grad været præget af, at hun var elitesportsudøver. En fritidsinteresse, som i sidste ende betød, der ikke var særlig meget tid til at være social. Marie fandt sig selv ved en skillevej, hvor det enten var valget om at dedikere al sin tid på sporten eller vælger venner og sociale arrangementer til.
”Jeg blev kylet ud som en af de første”
En hård konkurrencekultur og en ungdom, der ikke var tid til, er nogle af de tanker, journaliststuderende Marie Gasberg sidder tilbage med efter et liv med fodbold på eliteplan. Kan elitesport forenes med et teenageliv med venner, lektier og arrangementer, eller er det det ene frem for det andet?
Af Emil Øer Nørgaard Mouritsen
Selv starter Marie allerede som 3-årig, hvor både hendes far og bror allerede er at finde på medlemslisten af den lokale fodboldklub i Nordjylland. I den første periode spiller Marie med drengene, fordi klubbens kapacitet ikke rækker til et pigehold. Men det er også herfra, hun har nogle af sine bedste minder: ”Et af mine bedste minder er, at jeg fælder en af drengene, og det, syntes jeg bare, var mega sejt,” fortæller hun smilende.
Eftersom hun bliver ældre, og fodbolden bliver mere organiseret, kommer Marie nu med på et pigehold, og det er også her, hun for første gang begynder at tage fodbolden seriøst. I sjette klasse skifter hun til den større klub Thisted for at få en større udfordring og spille på et højere niveau. Skiftet betyder dog, at Marie er nødt til at dedikere endnu mere af sin tid til fodbolden: ”Der var længere køreture til kampene. Det var også 4 gange om ugen, jeg skulle til at træne nu, i stedet for 2 gange.”
Marie står nu overfor den problemstilling, mange unge sportseliteudøvere står overfor i teenageårene: vil man fokusere 100 procent på sin sport på bekostning af forskellige sociale arrangementer? Marie fortæller, at det for hende heller ikke var noget nemt valg: ”Der var jo lige pludselig en masse ting, der begyndte at blive spændende, som jeg nok endte lidt bagud med, fordi jeg brugte alt min tid på at spille fodbold.” Marie vælger dog at holde ved elitefodbolden, som også ender med at tage hende hele vejen til en udtagelse til landsholdssamling med landets bedste piger i hendes aldersklasse.
Her får Marie dog en åbenbaring, der kommer som følge af, at hun som en af de første bliver sorteret fra og sendt hjem igen: ”Jeg blev kylet ud som en af de første,” beskriver hun selv som en del af en kynisk præstationskultur, der fik hende til at indse, at hun måske ikke så fodbolden som en levevej.
Selvom afvisningen i første omgang motiverede Marie til at træne endnu hårdere end før, ender det i sidste ende med at blive starten på afslutningen af hendes fodboldkarriere. Hun beskriver det selv som et forventningspres, der pludselig forsvinder, efter døren til landsholdet lukkes foran hende. Fodbolden går her fra forventningsbaseret til lystbaseret, som også får hende til at indse, hvad og hvor meget hun går glip af på den sociale front.
”Jeg syntes, jeg var gået glip af mega meget,” fortæller hun om de tanker, hun gør sig, da hun vælger helt at stoppe med at spille fodbold. Selvom Marie valgte at ofre mange af sine ungdomsår på fodbolden og lagde ’andre ting’ på hylden, som hun selv formulerer det, sidder hun den dag i dag ikke tilbage og fortryder noget. Hun er glad for de erfaringer, det har givet hende, men måtte til sidst vælge fodbolden fra, da der ifølge hende selv var andre ting, der trak i hende.
I Maries tilfælde var et liv med elitesport uforlignelig med et socialt ungdomsliv. Spørgsmålet er, om der hersker en overliggende konkurrencekultur blandt unge sportsudøvere, der presser dem til at indgå i et miljø, hvor de alligevel kan blive sorteret fra hvert sekund. Gør disse teenagere for stor en ofring af deres udviklingsfase på at deltage i noget, de færreste alligevel ender ud med at gøre karriere i?
Hello world!
Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.
IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.
Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.
Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.